Nyheder

Kvinde der arbejder med bambushæk

Plant bambus i november

Med de nye sorter fra Well-born Africa bambus kan du sagtens plante til medio november, hvis vejret tillader det.

De nye sorter er meget mere vinterhårdføre. Så hvis du planter nu i efteråret, har de allerede fået rødderne ud og igang til næste forår og du får hurtigt en færdig hæk til næste sommer.

F.eks Maasai ca 175 cm høj 450,00 kr, 10 stk for 4000 kr

Husk du kan sagtens bestille og hente på hverdage i efterårsferien – ellers sender vi fra dag til dag.

Venligste bambushilsener
Bambusmanden

 

Bambusmanden graver en Maasai bambus ned
Bambusmanden graver en Maasai ned

Højvang Plateskole på Elmia 2017

Så går turen til Sverige igen i år, der kan du møde os på Elmia i Jønkøping.

Der vil jeg vise de nye stærke sorter fra wellborn Africa serien. Bl.a. den nye Winther Joy, der er en krydsning mellem forskellige sorter og derfor er meget vital og gror vel i danske haver.

 

Ses vi måske?

 

Venlige bambus hilsner

Søren Ladefoged

Winther Joy – ny bambus med mørke (sorte) stængler!

Vi har taget en ny bambus med sorte stængler i produktion og sælger et begrænset antal til private.

For første gang kan vi tilbyde en erstatning for de Fargesia Nitida bambus (sorte bambus), der blomstrede i den sidste omgang. De sorte bambus der hidtil har været i handel synes vi ikke har været gode nok og ikke særlig ensartede, derfor har vi heller ikke kunnet anbefale dem som hæk.

Winther joy er krydset mellem forskellig sorter og derfor er de meget vitale og gror fint i danske haver.

Den fåes i 7,5 l potter til 150 kr og i 20 l potter til 450 kr pr stk.

Kontakt os her for bestilling eller mere information.

 

Venlige bambus hilsner
Søren Ladefoged

Close-up billede af en Ivory Ibis bambus

Om Fargesia Jumbo

Vi får mange forespørgelser på Fargesia Jumbo.

Det vi fortæller er, at Jumbo er den ældste af de sorter, der findes af de danske Fargesia. Den stammer fra en blomstring hos Thymes planteskole sidst i halvfjerdserne. Denne sort er altså over 30 år gammel og har samme far og mor linje, da alle de gamle Fargesia (have bambus-gul bambus ) kommer fra én plante, der blev delt af planteskoler og haveejere i danmark.

Den er nu så gammel, at vi ikke kan producere den på bambusplanteskolen, fordi den er blevet for degenereret og indeavlet og er meget modtagelig overfor f.eks. svampesygdomme som fusarium.

Derfor anbefaler vi,  at man i stedet planter de nye sorter, der bliver markedsført under navnet Well-born Africa Bambus. Bambusserne fra denne serie stammer alle fra vildfrø samlet ind fra kina, hvor de oprindeligt nedstammer fra. Disse er alle langt mere vitale og sunde end de gamle typer, der alle er krydsninger af bambus fra naturen i Kina.

I stedet for Jumbo sorten, anbefaler vi Deep Forest, Ivory Ibis eller Maasai, hvis du vil plante en bambus hæk. Blue Lizard eller Red Zebra egner sig begge til store krukker eller som solitære, da de begge bliver brede og buskede.

Venlige bambus hilsner
Søren Ladefoged

 

Sommertid er plantetid for bambus

På bambusplanteskolen planter vi hele sommeren

Vi kan bedste lide at plante, når jorden er varm og bambusserne er i god vækst.

Selvfølgelig kan bambus også plantes om forår og efterår, men de kommer hurtigere i vækst når jorden er varm. På planteskolen har vi selvfølgelig vandingsanlæg i marken, så vi kan vande når det er varmt og tørt, men hvis man planter en hæk som privat om sommeren, er det en god idé at købe en siveslange og på den måde få vandet bambusserne. Det har den fordel, at det er let at vande, så man er sikker på at få det gjort. Man bruger desuden meget mindre vand pr gang, da der ikke er nær så meget fordamningsspild og man vander meget præcis der, hvor bambusserne har brug for det

Lige nu har vi masser af bambus i potter fra helt små til 2,5 m høje, så man kan få en færdighæk på en eftermiddag. Spørgsmål eller ønsker, kontakt os her

 

Venlige bambus hilsner

Søren Ladefoged

Sådan får du en Rød Zebra i haven

Red Zebra er en nyhed fra den nye bambusserie Well Born Africa. Denne spændende sort har fået sit navn, fordi den om vinteren og i det tidlige forår bliver bordeaux rød i farven.

Bambus er en skøn og dekorativ beplantning. Men den nye serie Well Born Afrika byder på arter med helt unikke kendetegn. Red Zebra har røde stængler, som du kan se tydeligt i direkte sollys. Hvis du samtidig klipper de ældre skud væk,  vil de bordeaux røde grene på de nye skud stå endnu mere dekorativt frem.
Det er en bambus, der pynter i haven hele året rundt og er let at holde.

Well Born Africa serien er bambus planter, der vokser hurtigt og tæt, så derfor kan du nøjes med at plante én bambus pr meter for at få en tæt bevokset busk.
Red Zebra har kønne grønne blade året rundt og giver derfor en tæt hæk, som man ikke kan se igennem.

Vil du se Red Zebra, og samtidig møde dens bror i samme serie, Blue Lizard, så kom forbi Planteskolen i Vordingborg.

Har du spørgsmål til den nye art er du velkommen til at ringe til Søren på tlf: 2481 8202

Well Born African – Sådan planter og passer du den

Serien består af Red Zebra, Blue Lizard, Deep Forest og Maasai. Afrikansk inspirerede navne, der fortæller noget om forskelligheden i farver og voksemåde. Red Zebra har smukke bordeauxrøde nuancer, Blue Lizard har blålige stængler, der er tydelige at se i direkte sollys. Deep forrest vokser sig vidunderlig smuk og bred, imens Maasai strækker sig lang og slank op mod himlen.
Det særlige ved bambus fra serien Well born Africa er at den er en hurtigt voksende, hårdfør og har unikke farver, der ses hele året rundt. Især de to sorter Red Zebra og Blue Lizard , er unikke i farverne og egner sig  godt til store dekorative krukker

Well Born Africa bambus er mere vinterhårdfør end de gamle sorter. Det er en ny og stærk bambus, der klarer sig bedre end de gamle sorter igennem en hård dansk vinter.

Dog er der altid en risiko fra at de tørrer ud om vinteren hvis potten er bundfrossen og dermed ikke kan tage vand op.  Så derfor skal man være ekstra opmærksom på de planter der står i krukker.
Husk at du altid er velkommen til at komme ud og se den nye serie af bambus og møde bambusmanden Søren, på Højvang Planteskole i Vordingborg.

Har du spørgsmål til den nye art er du velkommen til at kontakte Søren her